NATURNATIONALPARKERNE Bor man i Midtjylland er man tæt på noget af vores mest unikke natur. Her, hvor isen gjorde holdt under sidste istid, er der i dag både åbne heder, næringsfattige moser og dybe skove. Her er dufte af lyng og timian. Her er brøl fra kronhjorte og sang fra natravne. Og i luften kan man være heldig både at se farverige sommerfugle og den majestætiske rovfugl, kongeørnen.

Det er en natur, vi har et ansvar for at passe godt på og beskytte, så de næste generationer også kan få glæde af den. Derfor er vi også glade for, at vi for nylig kunne løfte sløret for, at Midtjylland får to af de kommende naturnationalparker: En i Kompedal Plantage og en i området ved Nørlund Plantage og Harrild Hede.

I naturnationalparkerne sætter vi naturen i første række. Det vil sige, at forvaltningen af områderne fremover vil have naturen og biodiversiteten i fokus. Med urørt skov, mere lysåben natur og store græssende dyr.

Og hvorfor egentlig det, når arealerne allerede rummer unik natur og sjældne arter? Jo, for selv i mange af vores mest værdifulde naturområder spænder vi fortsat ben for den fri natur. Vi har stadig skovdrift, selvom vi ved, at krogede grene og hule stammer er vigtigt for insekter og fugle.

Samtidig trues meget af vores værdifulde natur af tilgroning. Lysåbne arealer risikerer at blive opslugt af krat, og dermed forsvinder vigtige levesteder for markfirben, sommerfugle og vilde blomster. Der mangler græssende dyr, der kan holde bevoksningen nede. Alt sammen faktorer, som betyder, at Danmark er bundskraber i Europa, når det gælder om at passe på de arter og naturtyper, vi er forpligtet til at beskytte.

I naturnationalparkerne sætter vi nu naturen i højsædet. Med genopretning af nogle af de naturværdier, der er gået tabt. Og med fokus på at få nogle af de naturlige processer tilbage i landskabet, som dyr, planter og svampe har været afhængige af i tusindvis af år.

Områderne skal være fyrtårne for Danmarks naturindsats ikke bare i de kommende årtier, men i de kommende århundreder. Hvor vi og de kommende generationer kan opleve den danske natur, når den for alvor folder sig ud.

Her skal være plads til naturen og plads til de mange mennesker, der holder af at komme i den. Derfor er vi også tydelige omkring, at friluftsliv, nem adgang og god formidling af de spændende oplevelser i området skal prioriteres.

Hver naturnationalpark skal samtidig udformes med det lokale for øje. I udvælgelsen har vi lyttet til borgmestre, borgere og foreningsliv. Og vi har taget højde for den natur, der allerede er, og den der kan komme.

Nu skal der laves en projektbeskrivelse og forvaltningsplan, som er skræddersyet til de enkelte områder. Og der er meget, som de lokale projektgrupper, foreninger og borgere nu skal drøfte med Naturstyrelsen. Hvor skal stierne gå? Hvilke friluftsfaciliteter skal der være? Én ting har vi dog allerede besluttet: At der for begge kommende midtjyske naturnationalparker bliver tale om et lavt trådhegn, hvor krondyr og andet vildt nemt kan komme ind og ud. Her har vi lyttet til de lokale ønsker og bekymringer.

Vi er ikke i tvivl om, at de kommende naturnationalparker bliver en succes for Midtjylland. At folk vil komme langvejs fra for at opleve det, midtjyderne har i baghaven. Her kommer nye friluftsfaciliteter, som skal give de bedste forudsætninger for at opleve og nyde området. Og jer, der er naboer, får mulighed for at følge naturen blive vildere på nærmeste hold, år efter år.

I Midtjylland findes allerede unik dansk natur. Med naturnationalparkerne gør vi nu en særlig indsats for at tage godt vare på den til de kommende generationer.