Tilskud til nyt indgangsparti i Den Gamle Biograf

KJELLERUP Den Gamle Biograf i Kjellerup har søgt om 43.725 kr. i tilskud til at udskifte indgangspartiet fra puljen til energibesparende og klimaforbedrende tiltag i selvejende haller og forsamlingshuse.

I alt har 11 selvejende haller og forsamlingshuse og en non-profit forening søgt om tilskud på i alt 975.960 kr. I puljen er der 577.000 kr. at gøre godt med i 2022.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at alle ansøgninger bliver støttet med 69 procent af det beløb, de har søgt om. På den måde kan alle ansøgninger imødekommes.

Det betyder, at Den Gamle Biograf får 30.170 kr. i tilskud.

Indlæser debat