Foto: Jakob Stigsen Andersen

Dommen er faldet: 30 dages fængsel til 66-årig jæger for manddrab

Domsmandsret sender en erstatning på over 1,7 millioner kroner til de efterladte

KJELLERUP Den 66-årige jæger fra Kjellerupegnen, der 9. januar om morgenen skød sin jagtkammerat ved Sangildvej 19 i Knudstrup i forbindelse med en jagt, er dømt for uagtsomt manddrab.

Dommen ved domsmandsretten i Viborg blev på 30 dages fængsel. Dommen er gjort betinget.

Samtidig skal den 66-årige jæger betale 1.786.000 kroner i erstatning til den efterladte partner efter den 57-årige.

Den tragiske hændelse skete klokken 08.10 om morgenen den 9. januar i år.

Den 66-årge dømte og hans 57-årige jagtkammerat, ansatte gennem næsten 25 år og gode ven, skulle skyde hjortehinder. Den afdøde skulle prøve at skyde sit første store dyr i Danmark.

Det lykkedes. Men efterfølgende gik den 57-årige ned fra sit jagttårn og hen til dyret, den 66-årige sad i et andet jagttårn og mente at se, at dyret bevægede sig, han så ikke sin jagtkammerat, som han efterfølgende skød og ramte.

Den 57-årige blev ramt i venstre ben ved knæet, han forblødte efterfølgende.