Næste lørdag er der DM i Arena Midt.
KJELLERUP Man kan opleve hele den danske elite, når Arena Midt på lørdag afholder Danmarksmesterskaber i taekwondo.
Her kan man se top-taekwondo og aktion. Man kan se de bedste kæmpere, som hører til europaeliten og teknikudøverne, hvor der er flere Europa- og verdensmestre i aktion.
Dansk Taekwondo Forbund arrangerer i samarbejde med Skanderborg Taekwondo Klub DM med super support fra Arena Midt. Ved stævnet er der finaler fordelt over hele dagen, så der er hele tiden spændende konkurrencer undervejs.
Ved DM bliver årets bedste resultater, årets leder og udøver samt årets dommere også hyldet. Og mon ikke vi også skal se den Paralympiske mester - Ry baserede Lisa Kjær Gjessing blive hædret ved DM. Skanderborg Taekwondo Klub forventer et sted mellem 250-300 udøvere til DM.