SKOVE Kommentar til miljøminister Lea Vermelin m.fl.´s indlæg i Midtjyllands Avis om at Naturnationalparkerne er en gave til os, naturen og de fremtidige generationer. Ja - men desværre er det en hadegave, som vi takker nej til.

Lea Vermelin fremturer fortsat med, at vores natur er i krise og bliver ved med at nævne, at yderligere 2000 arter i de seneste 10 år er kommet i fare for at forsvinde fra den danske natur. Det er det rene sludder.

Siden 1991 er der kommet mindst 60 uddøde arter tilbage oplyser forskeren Erik Buchwald fra Naturstyrelsen. Ser man på et længere spand af år, viser det sig at hastigheden for arternes uddøen ikke er accelereret siden 1850. Tværtimod, I løbet af de sidste 170 år er 135 skovarter uddøde i Danmark. Men meget få på den liste er uddøde de sidste 30 år. Samlet kan man sige, at hastigheden hvormed arter uddør i Danmark er faldende, så der i de sidste årtier er kommet mange flere arter tilbage end der uddør.

De arter, der er i tilbagegang er dagsommerfugle og koral- og køllesvampe. De har dårlige betingelser, ligesom et antal arter, der har specielle levestedskrav.

Erik Buchwald slutter med at sige. »det er altså vigtigt at fremhæve, at meget går den rigtige vej i skovene. Skovenes natur reagerer heldigvis på de initiativer, vi tager« - herunder urørte partier.

Vi kan således konstatere, at biodiversiteten i de statslige skove og naturområder ikke er i tilbagegang. Tværtimod. Der er sket en bedring i kraft af de tiltag, som Naturstyrelsen har gennemført i skovdriften de sidste 30 år.

Miljøministeren forholder sig heller ikke fornuftigt til den urørte skovs indvirkning på CO2 forholdene i atmosfæren, og dermed på klimaet. Urørt skov er hverken på kort eller længere sigt en gevinst for klimaet - tværtimod, hvilket Københavns Universitet endelig har erkendt. De højproduktive ikke-hjemmehørende arter er det bedste middel til at trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i brugbare skovprodukter.

Miljøministeren slutter med at afvise, at urørt skov og naturnationalparkerne vil give problemer for træforsyningen til savværker og industri. Hun vil fælde de ikke-hjemmehørende træarter i statsskovene, og påstår, at savværkerne dermed vil få det træ, som de frygter at komme til at mangle.

Det må godt nok siges at være topmålet af kortsynethed, idet man dermed foretager en reel »skovslagtning«, noget som skovloven i sin tid bl.a. blev sat i verden for at forhindre. Det svarer fuldstændig til det, der er sket i troperne, hvor store skovfirmaet rykker ind i regnskoven og fælder alle de værdifulde træarter, for herefter at overlade skoven til kvægdrift og landbrug. Det samme vil miljøministeren gøre.

Kære miljøminister: Lad være med at gøre dig selv til »skovslagter«. Den titel bør vi snarere arbejde på at fratage Brasiliens præsident Bolsonaro end selv at indtræde i den.

Lad os fortsætte den gode udvikling, som de danske skove i dag befinder sig i, og droppe naturnationalparkerne og de store arealer med urørt skov, for der er ikke behov for dette, og i stedet koncentrere os om at give naturen mere plads og klimaet en hjælpende hånd ved at nyttiggøre de frigjorte arealer fra klimaaftalen i landbruget til mere produktiv skov og mere natur. Så kan vi igen komme til at trække på samme hammel.