NATIONALPARK I onsdagens avis har Erik Balle og Pernille Ingemann, som tilhængere af naturnationalparker, et par læserbreve.

Ingemann nedtoner betydningen af den indførte undtagelse i dyreværnsloven. Undtagelsen foreninger såsom Dyrenes Beskyttelse, Dyrelægeforeningen, Det Veterinære Sundhedsråd, Det Dyreetiske Råd og Landbrug og Fødevarer har kritiseret og advaret imod i deres høringssvar til loven.

Men ifølge Ingemann vil ingen dyr komme til at sulte, og dyrene vil blive løbende overvåget, med »det rette tilsyn« - et tilsyn der endnu ikke er fastlagt. Når Ingemann er så skråsikker på, at ingen dyr vil komme til at lide, hvorfor i alverden støtter Ingemann så undtagelsen i dyreværnsloven - det er selvmodsigende?

Erik Balle oplyser til eksempel, at skotsk højlandskvæg fint trives og bruges til naturpleje hele året, og at dette har været kendt siden halvtresserne. Det er rigtigt, men sandheden er vist mere, at naturpleje dengang gik ud på at opfede kvæg på overdrev og enge, og racen først er udbredt herhjemme det seneste årti.

Desuden skal det med i ligningen, at fordi græs og planter ikke gror i vinterhalvåret gives denne race også tilskudsfoder, og nogle dyr bliver hjemtaget. Det ligger i konceptet at kvæget skal nedgnave og nedgræsse. Imidlertid består kvægs føde af 75 procent græsser, så selvom hvert kreatur, ifølge Balle, her vil få 15 hektar til rådighed, er det ikke ensbetydende med, at der er føde nok.

Der kan være flere meninger om trivsel, og jeg ser helst at alle - også konventionelle landbrugsdyr - bliver frie. Økologiske kvæg har krav om at være på græs fra 15. april til 1. november - derudover har mange adgang hele året.

Derfor synes jeg også, at det er en god idé med kvæg til naturpleje, hvor det kan gå frit hele året. Men jeg er imod at disse dyr skal undtages fra dyrebeskyttelsesloven, og af uvisse årsager vil tilhængerne ikke begrunde hvorfor?