SØEN I lørdagens kronik var jeg meget tydelig overfor Torben Kaas, formand for lystfiskernes forbund, DSF. Det var jeg, fordi Torben Kaas sammen med sin forening i min optik er fuldstændig ragende ligeglad med andet end egne særinteresser, selvom vi andre arbejder for at finde kompromiser og imødekomme alle ønsker i sagen om Tange Sø.

I tirsdagsavisen beklager Torben Kaas sig over mit ordvalg og giver den lidt som forurettet og misforstået. Men tag ikke fejl. Torben Kaas har rent faktisk truet minister og folketing med EU-sag. Således skriver han i bladet »Sportsfiskeren« den 18. Juni i år: »Så hvis hverken Viborg Kommune eller Miljøministeriet agter at få foretaget en habitatkonsekvensvurdering og få endeligt bekræftet, at Tangeværket påvirker den beskyttede natur i Gudenå-systemet, agter vi at sende sagen til EU-Kommissionen, som kan afgøre om der er grundlag for en retssag«. Tag den, Magnus Heunicke. Danmark må hellere få sig en advokat.

Torben Kaas fortæller jer også, at vi som forening aldrig har fremlagt noget, som imødekommer reglerne. Så burde han se på Miljøministeriets oplæg til vandrammeplaner i 2021-2027, hvor selve ministeriet på baggrund netop af vores dialog og belysning af forskellige interesser skriver om Tange Sø specifikt:

»... om der kan udarbejdes en løsning, som tilgodeser yderligere hensyn, herunder miljø, landskabelige eller rekreative interesser eller klimasikring«. Det er netop den slags resultater, man kan opnå, hvis man lytter og imødekommer - og ikke kun tager udgangspunkt i egne særinteresser.

Derudover ved Torben Kaas godt, at vores forslag om et stryg af Gudenåens vand udenom Tangeværket vil skabe vandring for alle fisk og insekter, men det er ubekvemt for ham at indrømme. Ligesom han udmærket ved, at der allerede findes laks og havørreder opstrøms Tangeværket i den nærtliggende Tange Å, og at de med stor sandsynlighed vil profitere af vores løsning. Men det undlader han også at fortælle jer.

Han ved også, at Norlys vil finansiere hele molevitten. Rub og stub. Derfor kan konflikten løses uden brug af offentlige midler. Men det er naturligvis heller ikke så rart for en mand og forening, der i bund og grund ikke har noget loft på de midler, som de synes, skatteborgerne bør bruge på deres særinteresser.

Slutteligt vil DSF og laksefolket gerne være med til at slå store spuns-vægge i åen nedenfor værket og grave 40-50 meter brede åløb, som de fylder med gydegrus. For når fiskerne foreslår indgreb, så er det naturforbedring og genopretning, men når alle andre er tilstede i naturen, er det en katastrofe, der skal for EU-domstolen. Hyklerisk.

I vores forening er vi opmærksomme på, at området ved søen har betydning for mange interesser. Sejlads, fiskeri, motion, æstetik, kultur, historie - på tværs af mennesker med alle mulige præferencer. For lystfiskerne og Torben Kaas er der kun én ting, der gælder: Laks. Og det er lige meget, hvor forurettede og misforståede, de prøver at fremstå.